Hvordan jeg arbejder
Mine behandlinger
Alle sjæle er forskellige og alle sjæles menneskelige oplevelser er forskellige og dermed er alle behandlinger forskellige, fordi de bliver tilpasset den person som sidder overfor mig.
Jeg arbejder udfra den sandhed at krop, sind og ånd hænger uløseligt sammen og vil til enhver tid påvirke hinanden. Og det faktum at alle områder af din fysiske krop symboliserer en følelse, følelsesoplevelse og/eller område af dit liv. Og den kendsgerning at kroppen som udgangspunkt altid gerne vil være rask, og når den er syg – enten fysisk eller psykisk, er det altid at betragte som et symptom på en ubalance. Når denne ubalance genoprettes, har kroppen ikke længere brug for det symptom som udgjorde sygdommen eller skabte følelsen.
Men overordnet set så arbejder jeg med traumer. Traumer er store og små hændelser som grundet forskellige omstændigheder får en betydning i vores energisystem. Sidder disse traumer ubearbejdet over længere tid, vil dette give sig til udtryk som et symptom. Et symptom er sjælens måde at gøre opmærksom på ubalancen, på en for alle ”hørbar” måde. Hvordan dette symptom kommer til udtryk, er afhængig af hvilket traume det er, hvor voldsom en ubalance det har skabt og hvor mange traumer der er i det pågældende område.
Jeg arbejder rigtig meget med selvudvikling i livskriser, fastlåsthed i livet og eksistentielle livsperioder. Det kan være sig alt fra skilsmisser, børn der flyver fra reden, alvorlig sygdom, stress, identitetskriser ect.
Jeg er holistisk terapeut og arbejder med forskellige traumaforløsende teknikker, samtaleterapi, kunstterapi, skriveterapi, healingsterapi og bruger også bl.a. clairvoyance, krystaller og tarot som terapeutiske værktøjer.
Gennem denne proces kan din egen krop, sind og ånd heale og transformere disse traumer og ubalancer og genoprette balancen igen.
Jeg har igennem mange år arbejdet som fuldtids terapeut i både ind- og udland og finpudset mine teknikker og udviklet dem. Jeg har hjulpet mange hundrede klienter og uddannet elever til også at arbejde med energi.